For 10 dage siden flyttede vi ind i vores nye, dejlige hus! Det har krævet blod, sved og tårer og vi er stadig igang. Et af husets rum planlagde vi, at dele i to. Til 2 små, men hyggelige børneværelser. Jeg vil gerne dele denne proces med Jer. Her kommer først nogle billeder af, hvordan det hele startede. Håber I kan få nogle gode ideer!!
Et rum bliver til to. Med hjælp fra vores dygtige håndværker Jonas har vi bygget en lydisoleret væg. For at undgå, at rummene blev for mørke, er der øverst i væggen lavet huller, hvortil jeg har fundet 3 gamle, smukke, sprossede vinduer.
Væggen er spartlet gange mange, filtet og malet. Jonas er igang med at lave pigernes senge - hemse - da værelserne er små. På den måde kan vi skabe mere gulvareal.
2 fine børnesenge bygget fra bunden. Synes de er helt perfekte.
Sengene har jeg bestemt skal være hvide. Gelænderet, som her står i mahogni skal males sort - høj glans.
For at give lidt farve til det hvide værelse, valgte jeg dette super fine og meget girlie, leopard tapet fra Daisy til Robertas værelse. Da vi fik tapetet hjem hos Lirumlarumleg.dk var jeg ikke i tvivl om, at det var lige det rette til en pige på 7 år. Jeg har valgt, kun at give en af væggene tapet. Andet vil blive for meget.
Anna er 10 år og det man vel kalder 'pre-teen-queen'. Hun har fra starten lagt vægt på, at hendes værelse skulle være knap så 'børnet'. Vi blev enige om, at dette sort/hvide stribede tapet fra Ferm Living var helt perfekt og matchede sengen med det sorte gelænder perfekt. Gulvene i begge rum er malet hvide. På den måde skaber man et lysere rum, hvor farver fremstår smukkere i kontrast til det hvide.
Det var det for nu - vi er på vej med smukke lamper, kasser, borde, hyggekroge...forsættelse følger.
De kærligste hilsner
Mathilde